Jeg skrev igår i en af mine kommentarer at jeg vil vise Jer de næste 2 nisser som jeg har lavet, også disse 2 er Medusa inspireret. Dog med mit eget look om man så kan sige, de findes ihvertfald ikke hos Medusa. Mine er en del større end de originale. Jeg har igen brugt Fimo og jeg har lavet benene af meget lange tændstikker, som jeg havde fra en Greengate dåse med tændstikker i. Derefter har jeg lagt Fimo udenpå så de forhåbentlig ikke knækker. De er blevet bagt og derefter har jeg malet dem. Jeg har taget en 360 graders' foto tur omkring dem så i kan se dem fra alle sider. Fimo er utrolig nemt at arbejde med og kan varmt anbefales at prøve derhjemme, også sammen med børnene. Og så er det jo ren hygge at nørkle med.
Jeg vil lige sige her til sidst, at det kom som en kæmpe overraskelse for mig at der er så mange der har fuldt med og havde lyst til at lægge een kommentar til mig, da disse juleophæng blev vist frem. Jeg bukker mig i støvet :) Og takker for den flotte opmærksomhed I giver mig. Det gør mig så glad at der er nogle der syntes det jeg laver er sjov og spændende...
Jeg syntes ihvertfald at det er sjov og hygsomt at lave og så håber jeg med mine indlæg at det kan sætte lysten lidt igang hos dem der endnu er kreative forskrækket eller bange...
Mit råd er til Jer som ønsker at komme igang, - kast Jer ud i det og hver ikke bange for at fejle. Det kan bestemt også have sin charme at tingene ikke bliver perfekte, det gør det kun mere hyggeligt at se på. Nogle af de ting som jeg laver ender heller ikke altid med at se ud som jeg oprindeligt ønskede. Men faktisk er det så de ting/figurer som jeg ender med at holde mest af..
Jeg har ikke lige fået givet dem navn endnu, men tror at jeg må finde på nogle, da jeg tror, at jeg vil lave en hel del andre, man bliver altså bidt af det.
Her er mine nisser i ihvertfald :)
For at kunne fornemme højden på min nisse, har jeg sat en 7 cm høj tændstik æske ved siden af.
Figurene før de blev malet :)