Det skulle havde været den dejligste weekend med Gangster fest og rå hygge..
Men det blev det desværre ikke til..
Jeg var ved at miste min søn Elias i søndags for altid.
Mine forældre passede mine børn fra i fredags og lørdag morgen blev vi ringet op, om at lillemanden havde det skidt. Elias kastede op og så med diarré.
Så vi hentede vores lille pus lørdag nat efter gangster festen, da morforældrerne ikke syntes at det var ansvarligt at have ham mere..
Søndag morgen kl. 6 gik helvede så løs igen herhjemme. Elias havde kraftig diarre' hver 10 min og dertil opkast.
Om morgen kastede han op ud over sig selv og måtte derfor i bad, hvor til mit store chok, jeg så, at Elias var sort/ blå op og ned af benene og armene og i ansigtet. Så jeg tog ham straks uder den varme hane og forsøgte at give ham varmen.
Men intet virkede...
Jeg ringede til vagtlægen og vi tog til Glostrup Hospital.
På det tidspunkt havde Elias ikke fået noget væske i et døgn og han havde meget indsunket øjne, var stadig blå/ sort i hovedet og fødder og hænder..Og begyndende slap. Vi havde kl. 9 om morgen allerede brugt de første 30 bleer på afføring, samt opkastninger hver 15 min.
Da vi kommer ind til vagtlægen på Glostrup Hospital, for vi af vide at Elias " BARE" har en virus og at vi skulle gå hjem og give ham noget væske. Og det blålige skyldes af han frøs
Noget uforstående svarede jeg.
- Jamen, han har ikke fået noget væske i et døgn, så det må da være noget af en virus, siden han ser sådan ud.
Hvortil vi fik af vide.
- Hvis man snakker om 2 uger, så var det en slem virus. ( Velvidende om at det altså kun er et 2 årige barn der sad på skødet af mig)
Men så autoritetstro som man nu er, så gør man som lægen siger.
Det skulle vi bare aldrig haft gjort.
Da vi kom hjem blev afføringerne hyppigere, ca. hver 5 min. og han så ikke meget bedre ud.
Så ved 15 tiden ( og 55 bleer fattigere) følte jeg at nu måtte det være nok med lægens ord.
Jeg nærmest så livet forsvandt ud af Elias.
Vi tog igen til vagtlægen, denne gang nåede vi næsten ikke ind af døren før denne vagtlæge sagde
-Nej.. hvor ser han bare dårlig ud, kan I hurtig tage ud på Herlev hospitals' børneafd.
Der kom Elias hurtig i drop og fik taget divs. blodprøver som om alt andet var gode..
Hans St.Bicarbonat var på 13,6 og Base excess var på - 14,3 og PH på 7,22.
Så han havde det bestemt ikke godt.
Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Elias havde intet liv tilbage i hans meget indsunket øjne og han var stadig blå/ sort. og lignede et kranium i ansigtet.
Det var simpelthen SÅ uhyggeligt.
Og da de tog temperaturen på ham , sprøjtede der ca. 1 L klar væske ud af bagenden på ham.
Lægen forklarede, at grunden til, at han var blåsort over det hele, var fordi at hans krop ikke havde mere af give af og at den var ved at stå af..
Jeg græd i lange stråler..
Droppet blev først taget ud idag torsdag nat kl 2.
Vi blev udskrevet til formiddag, med det forbehold at vi skulle komme tilbage, hvis Elias begyndte at kaste op igen.
Så det har været en lang og sej kamp, og den forsætter stadig herhjemme.
Jeg takker himlen hver dag, at den ikke valgte at tage min elskede lille søn med sig op i himlen i søndags.
Og en kæmpe tak til de dygtige læger inde på Herlev hospital og til de utrolige søde og forstående sygeplejesker på børneafd. for en hurtig indsats på Elias.
Jeg er Jer evig taknemmelig.
Elias sidder trygt i sin fars favn.
Mange knus Tina