søndag den 4. september 2011

Lækre pandekager til de morgenfriske

Jeg fik sådan en lyst til at lave pandekager og ungerne syntes også at det var en fantastisk ide'. Vi elsker nemlig pandekager herhjemme. Så jeg måtte igang med 3 pander, for så går det hele jo lidt hurtigere. Godt ½ time senere og vupti så har man pludselig 44 dejlig varme pandekager lige til at smovse i  :)
Opskriften er fra en bog, som jeg fik af min storesøster, da jeg blev 18 år.
Den hedder - God mad, let at lave.
Da jeg åbnede gaven, tænkte jeg - Hvad skal jeg dog med den, jeg kan da sagtens finde ud af at koge pasta... Men min kloge storesøster sagde til mig, da hun nok kunne se, at jeg så lidt forkert ud i hovedet.
- Den bog skal du nok blive glad for.
Og I kan tro, at jeg er blevet glad for bogen siden hen. Den er blevet brugt så flittigt at  meget af ryggen på bogen næsten er helt slidt af  :) Så tak sves, fordi du var så forudsigelig <3
I får lige opskriften her til ca. 12 stk.

Pandekager :
  • 200 g mel
  • 1 tsk sukker  ( jeg putter dog mere i, da vi kan li' dem søde )
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 tsk kardemomme el. reven citronskal
  • 3 æg
  • ca. 4 dl. mælk
  • 3 spsk øl ( gør dem sprøde )
Til bagning: Smør eller margarine.

Hæld først væske, derefter øvrige ingredienser i en skål og pisk i ca. 2 min. Hæld dejen i en kande. Lad dejen hvile 30 min.
Varm en pande op, til den er jævn varm.
Smelt fedtstofet direkte på panden eller i en kasserolle og hæld derefter lidt fedtstof på panden. Hæld lidt dej på panden. Begynd ved pandeskaftet og drej panden, så dejen fordeler sig. Bag pandekagen ved jævn varme, til den er lysebrun og stiv. Vend den med en paletkniv og bag den færdig.
Læg den på en tallerken/ ildfast fad og hold dem varme.
Kan serveres med sukker, frisk presset citron, syltetøj, frugtmos, is, hakket mandler el. appelsinsovs.

Appelsinsovs: 
  • 30 g smør/ margarine
  • 50 g sukker
  • reven skal af 1 appelsin
  • 1 dl appelsinsaft
  • 2-3 spsk citronsaft                                                
Bland alt i en gryde og kog sovsen igennem 1 min.

VELBEKOMMEN


SÅ ER DET SMOVSETID :)

3 kommentarer:

Sommerhusliv Hele Aaret sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Marianne sagde ...

Mums - kunne da godt finde på at lave pandekager i eftermiddag.

Anonym sagde ...

Wauuuu skulle jeg da have vist er altid morgenfrisk :-)))især når der er pandekager.Dejlig at se du har det bedre igen Takker for dine søde hilsner du er en skat.Kram og rigtig god søndag til dig og familien Else