fredag den 25. marts 2011

Friskbagt brød :)

Mmmm... jeg elsker friskbagt brød.
Jeg har fundet den perfekte opskrift på sådan et brød, det er rustikt, kernet og sundt. Og så er det super nemt at lave. Det smager så godt, at jeg kan spise det som slik, men nu er jeg måske også lidt anderledes... hmmmm...
Nå men, opskriften er fra denne geniale bog Suveræne Super Succeser, det er en fantastisk madbog og dette brød kaldes for - Hverdagsbrød.
Bogen har lige været på tilbud i Netto for 99 kr. og det skal lige siges at den er alle pengene værd..
Hvis I skulle få lyst til at prøve at lave rugbrødet, så er opskriften her :

Til 2 brød

50 g gær
½ liter lunkent vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
½ liter kærnemælk
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 kg grahamsmel




Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og sukker og rør rundt, til det er opløst.
Tilsæt kærnemælken og resten af ingredienserne. Rør så lidt som muligt i dejen. Fordel dejen i to 1 ½ liters brødforme, som er smurt med olie, hvis de ikke er af slip-let.
Brødene kan også formes som et franskbrød, som det jeg har lavet, man skal dog være opmærksom på at den så ikke bliver højt, men får et mere rustikt udseende..
Sæt formene i en kold ovn, tænd på 175 grader ( må ikke være varmluft) og bag brødene i 1½ time.
Tag brødene ud af formene og køl dem af på en rist.
Bemærk at brødet er lettest at skære dagen efter.

Rigtig god fornøjelse og velbekommen
Knus Tina

3 kommentarer:

Velkommen hos indretning med farver. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Tina sagde ...

Hej Dorte ..
Nej, måske ikke, ;D)
Men det smager ligesom rugbrød og det er jo ingen forhindring at lave hverdagsbrødet i halv rugmel og halv grahamsmel, hvis man lyster det. Det har jeg gjort flere gange og det smager helt fint, der er stort set ikke nogen smagsforskel..
Men ja, der findes jo tons vis af dejlige opskrifter på rugbrød på internettet.
Jeg syntes bare at denne opskrift er særdeles lækker og velsmagene..
Knus Tina

Linebinevaskemaskine sagde ...

ih det lyder lækkert det brød :)det må jeg prøve! tak fordi du ville dele